Uddannelse

Hvis skolegang er gratis, hvorfor går alle børn så ikke i skole?

Historien begynder ofte med et barn, der skal blive hjemme for at passe på sine yngre søskende, mens deres mor er på arbejde i landsbyen.

Når barnets yngre søskende er gamle nok til at gå i skole, kan han eller hun muligvis vende tilbage til skolen – men på det tidspunkt er de så langt bagefter i skolen, at de skiller sig ud blandt deres markant yngre klassekammerater. I disse situationer
går barnet ofte ud af skolen og begynder at arbejde.

Efter nogle år vil han eller hun gifte sig og få børn i en ung alder. Da deres manglende uddannelse vil give dem begrænsede jobmulighederne, vil de få et arbejdsliv, der ligner deres forældres – og deres børn vil opleve de samme uddannelsesmæssige begrænsninger, som de står over for.

Sådan fortsætter den onde spiral.

Det er vores mission at ændre denne spiral for både piger og drenge i de samfund, vi arbejder i.

Vores uddannede medarbejdere leder et uddannelsesforløb for børn, der enten ikke har nået skolealderen endnu, eller som ikke er i stand til at gå i skole. Børnene må gerne tage deres yngre søskende med, når de deltager i forløbene, så drenge og piger, der er hjemme for at passe deres søskende, kan komme til at få en uddannelse. Gennem vores uddannelsesforløb lærer børnene at tænke kreativt, og de udvikler deres evner til at træffe gode beslutninger – alt imens de får en grundlæggende uddannelse.

Undervisning

Børn, der er i stand til at gå i skole, står også overfor uddannelsesmæssige udfordringer. Med klassekvotienter med op til 50 elever kæmper lærerne i Myanmar for at undervise på en
måde, der rammer alle elever. Dette har medført, at mange forældre vælger at tilmelde deres børn et eftermiddagsprogram, der ofte ledes af lærerne selv. Disse eftermiddagsprogrammer
giver læreren mulighed for gå mere i dybden med dagens undervisning og dermed forberede eleverne til deres eksamener. Desværre koster denne ekstra undervisning penge, og fattige
familier har ikke råd til denne afgørende mulighed for uddannelseshjælp.

Vores community centre besluttede at hjælpe.

De fleste af vores community centre leverer eftermiddagsprogrammer til de børn, der bor i deres område, hvor de hjælper dem med deres lektier og forbereder dem på de eksamener, som alle elever skal bestå for at fortsætte til næste klassetrin. Dette har været livsforvandlende for mange elever. I en af de byer, hvor vi arbejder, gik de fleste børn i skole, men de bestod ikke deres eksamener. Da vores community centre begyndte at tilbyde eftermiddagsprogrammer, som børnene ellers ikke ville have haft råd til, bestod alle de børn, der deltog, deres eksamener det næste år.